Kategoriarkiv: Hverdag

Ugens rapport – børn, familie, ægteskab og migræne

Endelig fredag, eller EF dag, som vi kaldte det som barn. Nedtrapningen af kodipar er begyndt nogenlunde – fra 1,5 til 1, abstinenserne kommer dog hurtigere nu. Ondt i benene, fryser, hovedpine….
Jeg har husket magnesium hver aften, 2 kapsler (bare ikke lige i går, kommer jeg i tanke om;)) Jeg har dog ikke haft nogen effekt endnu, her efter 14 dage.
Weekenden står på fodbold og efterårsrengøring i haven, begge unger er begyndt på indendørsfodbold og så skal Mads og jeg i biografen – Spectra, skal vi se – den nye med James Bond. Vi har taget en eftermiddagsforestilling, imens kommer børnene op til farmor og farfar.
Jeg har også ringet til min lillebror, om han lige vil have mig i mente, når han bestiller billet til Star Wars i december. Mads har mærkeligt nok aldrig set filmene og vil ikke med og jeg tager altså ikke i biografen alene igen – var det igennem alle Twilight filmene.
Jeg arbejder på et nyt indlæg “Migræne som den mærkes, som den føles, som den er”. Det er et af mine egne anfald jeg hsr beskrevet fra tidligere på året og er til alle med migræne/hovedpine, som ikke kan sætte ord på et anfald, til pårørende der ikke forstår et anfald og til alle der bare er nysgerrige. Det kommer næste uge og som modspil har jeg bedt Mads arbejde med et indlæg om samme ovennævnte migræneanfald, men set fra hans side, som pårørende.
I kan se mere på Facebook Mor Med Migræne, når der er nyt på Bloggen mormedmigraene.dk
Godmorgen til alle

Lykke uden lykkepille

Lykke uden pille, et halvt år er der nu gået siden lykkepillerne blev lagt på hylden efter 9 år.
Det hele begyndte tilbage i 2005 kort efter, at jeg aborterede – min første graviditet. Følelsen af at have været i gennem 3 måneder med kvalme og indlæggelse og så kunne jeg ikke engang finde ud af at være gravid og passe på ” barnet”
I de efterfølgende mange år blev pillen mit livstilskud, jeg fik ro i hovedet og for min families skyld blev jeg stabil – ingen nedture efter et migræneanfald, men anfaldene blev desværre hellere ikke færre eller mildere. Pillen fungerede ene og alene som en “lykkepille”
Den sidste tid inden den sidste pille blev slugt, begyndte jeg at mærke en ændring, jeg begyndte at mærke Marie – mig selv. Det forskrækkede mig lidt,jeg gik op i dosis, prøvede at skifte mærke, men uden virkning.
Jeg var bange for en evt. udtrapning, for ofte havde jeg prøvet at “glemme” at tage en pille eller migrænen havde forhindret mig i det, og dagene efter havde jeg det altid forfærdeligt, ked af det, rastløs, irritabel. Men denne gang var der intet, efter 6 dages udtrapning stoppede jeg fra den ene dag til den anden.
Jeg har absolut ikke fortrudt mine 9 år på lykkepiller, for det var en nødvendighed for mig,for at kunne fungere. Men nu var jeg klar til at stå på egne ben og jeg er glad for igen at kunne føle, grine og græde når jeg har lyst, selv til en fuldstændig ligegyldig reklame på tv.

Mor kan også

Jeg har været alene med børnene her til aften for 1. gang i en evighed, da jeg ellers arbejder aften. Fantastisk, at jeg også kan putte dem og endda uden problemer, måske var jeg også lidt large med hygge med ipads i sengen, mens jeg ryddede op. Men det vigtigste var, at de hørte efter første gang, da jeg bad dem slukke og lukke øjnene. Nu har jeg sofaen og tv’et for mig selv, mens Mads er til personale komsammen.

Nu prøver vi ihvertfald

Kender i den følelse, når I ligger i sengen om aftenen og tænker over dagen – du kan egentlig ikke huske, hvad det var dine børn fortalte dig, for du hørte ikke efter, du kan ikke huske tøjet de havde på, for du så dem ikke sådan rigtig. Sådan har jeg det engang imellem, så nu har Mads og jeg lavet den regel – ingen mobil og ipad fra kl 17-20, det skal ihvertfald prøves….