Kategoriarkiv: Migræne

Lykke uden lykkepille

Lykke uden pille, et halvt år er der nu gået siden lykkepillerne blev lagt på hylden efter 9 år.
Det hele begyndte tilbage i 2005 kort efter, at jeg aborterede – min første graviditet. Følelsen af at have været i gennem 3 måneder med kvalme og indlæggelse og så kunne jeg ikke engang finde ud af at være gravid og passe på ” barnet”
I de efterfølgende mange år blev pillen mit livstilskud, jeg fik ro i hovedet og for min families skyld blev jeg stabil – ingen nedture efter et migræneanfald, men anfaldene blev desværre hellere ikke færre eller mildere. Pillen fungerede ene og alene som en “lykkepille”
Den sidste tid inden den sidste pille blev slugt, begyndte jeg at mærke en ændring, jeg begyndte at mærke Marie – mig selv. Det forskrækkede mig lidt,jeg gik op i dosis, prøvede at skifte mærke, men uden virkning.
Jeg var bange for en evt. udtrapning, for ofte havde jeg prøvet at “glemme” at tage en pille eller migrænen havde forhindret mig i det, og dagene efter havde jeg det altid forfærdeligt, ked af det, rastløs, irritabel. Men denne gang var der intet, efter 6 dages udtrapning stoppede jeg fra den ene dag til den anden.
Jeg har absolut ikke fortrudt mine 9 år på lykkepiller, for det var en nødvendighed for mig,for at kunne fungere. Men nu var jeg klar til at stå på egne ben og jeg er glad for igen at kunne føle, grine og græde når jeg har lyst, selv til en fuldstændig ligegyldig reklame på tv.

En autoritet er egentlig bare et menneske

Når jeg får et migræneanfald, som jeg ikke selv kan medicinere mig ud af, kontakter Mads lægevagten. Og her er det vigtig at nævne, at han i telefonen oftest møder meget kompetente folk, der ud fra få spørgsmål sender en lægevagt. Men lige netop i torsdags, da vi igen havde brug for hjælp, bliver han mødt af en noget så arrogant, og ikke mindst provokerende mandsperson. Mads fik en lektion i hvordan lægevagten fungere og at migræne bestemt ikke var noget særligt og så absolut ikke alvorligt nok til at spilde lægevagtens tid. Hvis vi ville have hjælp måtte vi selv komme ind, han kunne endda se at vi tidligere tilbage i december 2013 selv var kommet forbi (vi var i nabolaget), men han nævnte dog ikke de efterfølgende 19 gange lægevagen har været her på matrikelen med en sprøjte.
Efter 7 min valgte Mads at afslutte samtalen efter først at have forklaret ham, at det bestemt ikke var for sjovt han ringede, at vi godt vidste og selvfølgelig respekterende at lægevagten havde travlt og at vi, som vi plejer, var villige til at vente 2-3 timer inden det blev vores tur, også selvom det først blev i nat.
Jeg kontaktede selv lægevagten igen efter 2 timer, jeg havde indtaget 25 mg morfin, pinex, kodipar og migard uden virkning, det var den selvsamme person jeg fik i røret ” ja, jeg skulle jo finde ud af hvordan jeg ville komme derind”….. Men jeg fik det som jeg ville, og en meget sød læge kom forbi et par timer senere og tog sig god tid..og vi var velkommen til at ringe igen…. Jeg har stor respekt for autoriteter og deres viden, men jeg er nødt til at tro på, at jeg ved mest om mig og for mig er det vigtig, at jeg er tro mod den viden – det er mit håb om kontrol over migrænen og netop kontrollen er vigtig for ikke at miste tanken om, at det er mig der styrer hovedpinen.
Men det har taget mig mange år at lære, at modargumentere en autoritet og ikke at være bange, for de er jo, når alt kommer til alt, bare mennesker, der også kan få lort på fingerne når de er på toilettet….

Projekt magnesium

Nu er mit magnesium projekt skudt igang,(efter min mor har købt dem) jeg startede i onsdags – 2 stk hver dag, atså 600 mg. Der er 180 kapsler, så hvis jeg husker dem 😉 er det til 3 måneder. Min håb er, at tilskuddet vil betyde færre migræneanfald, mindre hovedpine og måske lidt mere energi.
Jeg vil løbende holde jer opdateret om mine erfaringer med magnesium.

Del 1 – Migræne set fra sidelinjen

Endnu en morgen i bilen på vej mod arbejde fyldt med dårlig samvittighed…- denne torsdag er ligesom så mange andre – en morgen, hvor jeg vælger at køre hjemmefra velvidende, at Marie ligger og kæmper med migræne samtidig med hun skal ha’ Njord hjemme for anden dag i træk, da han ligger med sygdom.
Migrænen har på mange måder været med til at bestemme vores liv.. migrænen har på den ene side begrænset os på rigtig mange måde, på den anden side beriget os. Begrænset os i hvad vi kan hvornår, hvilke jobs Marie kan klare, hvilket desværre ikke er mange.. frarøvet Marie mange timer med os og den øvrige familie, da hovedpinen/migrænen har krævet, at hun var nød til at sove et par timer(eller 4) for enten at kunne klare resten af dagen eller weekenden.. disse begrænsninger tog mig rigtig mange år at acceptere, det kunne jo ikke være rigtigt, at Marie ikke blot kunne bide tænderne sammen og sidde sammen med os andre ved bordet eks.
Beriget af migræne? JA. Efterhånden som vi begge har lært at leve med migrænen og fundet ”fred” med den, er livet på mange måde blevet lettere… jeg har aldrig barnets første sygedag på arbejde, hvorfor? Fordi Marie nu med hendes nuværende arbejde, arbejder aften og vi på den måde kan planlægge vores dag. Beriget, fordi vi er blevet meget bedre til at leve i nuet, vi lever med et hus, der ikke altid er 100% rent, vi prøver at være der for vores børn, lege med dem i stedet for at gribe støvsugeren. Stadigvæk en øvelse jeg er i gang med, men som Marie er rigtig god til….
Vi vælter os selvsagt ikke i penge, men vi klare os, vi har tag over hovedet, tøj på kroppen og mad på bordet hver dag… et liv som jeg ikke kunne ha’ forstillet mig meget anderledes, tror ikke græsset er grønnere på den anden side, hvis ikke kvinden i mit liv havde migræne – hovedpine dagligt, så brugte hun nok bare 50 timer på jobbet med deraf følgende konsekvenser for børnene og os.
Jeg vil, hvis Marie syntes (det er jo hendes blog) vende tilbage engang imellem med min side om livet sammen med en person som er ramt af migræne.
Mads

Prøv systemet, men bliv der endelig ikke

Kontanthjælpen er lige nu et stort diskussionsemne i medierne, jeg har heldigvis ikke haft behovet for at skulle søge denne støtte. Men jeg har fået sygedagpenge, endda prøvet det under begge regeringer – rød som blå og den hjælp var jeg meget taknemmelig for at kunne modtage. Nu er det ikke fordi, at jeg vil tale politik, for reglerne de ændres som vinden den blæser. Men det der afskrækkede mig i systemet og til sidst var årsagen til, at jeg meldte fra til sygedagpenge og meldte mig ud af a- kassen og efterfølgende blev selvstændig, var den attitude jeg mødte, når jeg trådte ind på ydelseskontoret. Jeg oplevede sagsbehandlere tolke reglerne på vidt forskellige måder, når den ene sagde ja, sagde den anden nej. På deres gode dage måtte man alt på deres dårlige måttet man intet. Men pointen er, at uanset hvilken farve regering der sidder på magten og uanset hvilke regler der er gældende, så er det vigtig, at dem der skal udøve dem gør det korrekt og ikke mindst ens, og som det vigtigste skal de være loyal mod deres arbejdsgiver – staten. Jeg fik i min sygeperiode mange råd fra sagsbehandlere – Mads og jeg kunne blive skilt for en tid, så ville jeg få både boligstøtte og betalt institution, jeg kunne måske også bare sygemelde og raskmelde mig sådan lidt frem og tilbage indtil reglerne måske blevet ændret til min fordel. Det er bestemt ikke fair for nogen, at resultatet af den situation man befinder sig i, afhænger af hvilken sagsbehandler man får, hvilken by man bor i og måske endda hvilken dag det er. Jeg ved godt vi ikke er ens og vi skal så absolut ikke udredes ud fra en fast facitliste, men hvis dog bare udgangspunktet kunne være ud fra de samme regler.
Kontanthjælp/sygedagpenge er ikke mange penge, men det kan lade sig gøre at leve for dem, Mads og jeg har selv ofte haft små penge, men vi har lært at spare og sætte pris på “lidt er også godt”. Men vi må bestemt ikke glemme at være taknemmelig, for de penge vi modtager sygedagpenge, såvel som kontanthjælp er penge andre har tjent.

Det handler ikke om, hvad du er, men hvem du er

Jeg er vokset op i en familie, hvor det var naturligt, at få en uddannelse efter folkeskolen, som i sidste ende gerne skulle ende med en titel. Og netop en titel, må jeg jo erkende, er utroligt vigtigt blandt mange – også engang for mig, for bag Titel er Status. Ofte har jeg bevidst takket nej til klassearrangementer for gamle skolekammerater, hygge i børnehaven og på skolen, for jeg frygtede det simple spørgsmål “nå, hvad laver du så”. Jeg er flere gange blevet bedømt ud fra hvad jeg var og ikke hvem jeg var, så inden jeg nåede at sige “jamen jeg har desværre kun studentereksamen og 1 årig hh”, så stod jeg og talte til en ryg og konklusion fra deres side har sikkert været, så må hun være “dum”.
Men jeg er ikke dum, for jeg havde også drømme engang. Men jeg fik ikke muligheden af andre til at vise hvad jeg kunne og/eller hjælpen af systemet,da jeg havde allermest brug for den. Så udstødelsen af samfundet har nok været den dyreste pris at betale den tirsdag i januar 1999, hvor jeg fik hjernerystelse.

Mads gav mig for nylig en anden indgangsvinkel til spørgsmålet, og det prøvede jeg. Jeg fik igen samme spørgsmål til et skolearrangement, “jamen, hvad laver du så” og som noget nyt svarede jeg “jo, nu skal du høre, jeg går faktisk hjemme, har mit eget lille malerværksted, hvor jeg bruger tid, når jeg har lyst, ellers ser jeg tv, bruger tid i haven, bager til når ungerne kommer hjem, men bedst af alt, så hygger jeg mig bare”. Lige der på det skolearrangement, sad der faktisk en person og var misundelig på mig og det jeg lavede……
Så måske er jeg ikke noget, men jeg vil altid være nogen.

Hvornår går den væk – den hovedpine

Piller op, piller ned, piller i min mave, hvis jeg ingen piller får så kommer min migræne…..Jeg er nu på min 17.dag med on and off hovedpine/migræne. Jeg kan som regel holde det nede med kodipar og pinex – 1-2 gange om dagen, suppleret med migard. Men den konstante dunken i baghovedet tærer på humøret, jeg bliver hurtig irritabel, træt og forvirret.
Jeg er dog så heldig, at jeg går hjemme om dagen og har mulighed for at tage mine pauser inden børnene kommer hjem. Men det der hjælper på mig, er ikke sikkert det der hjælper på dig, så kom gerne med dine råd og vejledning – hvad gør du

Ny dag, ny uge

Igår var det søndag, idag er det mandag. Mads gjorde mig opmærksom st jeg nu selv helt havde klaret at drikke 3* 1,5 liter Coke cola, det eneste jeg tænkte var ” what, så er vi løbet tør” Men god som min mand er placerede vi ungerne hjemme og gik hånd i hånd i den lokale dagli’ brugs, som jo i disse dage har Coke cola på tilbud til kr 11, jeg tog 1 flaske, men Mads sendte mig blikket – tag nu bare to, så det gjorde jeg og jeg hygger mig her mandag formiddag med den sidste flaske.