Det handler ikke om, hvad du er, men hvem du er

Jeg er vokset op i en familie, hvor det var naturligt, at få en uddannelse efter folkeskolen, som i sidste ende gerne skulle ende med en titel. Og netop en titel, må jeg jo erkende, er utroligt vigtigt blandt mange – også engang for mig, for bag Titel er Status. Ofte har jeg bevidst takket nej til klassearrangementer for gamle skolekammerater, hygge i børnehaven og på skolen, for jeg frygtede det simple spørgsmål “nå, hvad laver du så”. Jeg er flere gange blevet bedømt ud fra hvad jeg var og ikke hvem jeg var, så inden jeg nåede at sige “jamen jeg har desværre kun studentereksamen og 1 årig hh”, så stod jeg og talte til en ryg og konklusion fra deres side har sikkert været, så må hun være “dum”.
Men jeg er ikke dum, for jeg havde også drømme engang. Men jeg fik ikke muligheden af andre til at vise hvad jeg kunne og/eller hjælpen af systemet,da jeg havde allermest brug for den. Så udstødelsen af samfundet har nok været den dyreste pris at betale den tirsdag i januar 1999, hvor jeg fik hjernerystelse.

Mads gav mig for nylig en anden indgangsvinkel til spørgsmålet, og det prøvede jeg. Jeg fik igen samme spørgsmål til et skolearrangement, “jamen, hvad laver du så” og som noget nyt svarede jeg “jo, nu skal du høre, jeg går faktisk hjemme, har mit eget lille malerværksted, hvor jeg bruger tid, når jeg har lyst, ellers ser jeg tv, bruger tid i haven, bager til når ungerne kommer hjem, men bedst af alt, så hygger jeg mig bare”. Lige der på det skolearrangement, sad der faktisk en person og var misundelig på mig og det jeg lavede……
Så måske er jeg ikke noget, men jeg vil altid være nogen.

<

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *