Det hele menneske

Jeg er blevet stillet det spørgsmål her for nylig, er du et helt menneske. Hvis et helt menneske er, at krop og sjæl er i god balance, at jeg har et overforbrug af overskud til mig selv og til andre, at jeg elsker at vågne til en ny spændende dag hver morgen og gå tilfreds i seng hver aften, så bestemt nej, jeg er ikke et helt menneske. Ihvertfald ikke endnu. Jeg er mere et arbejdende værksted, der hver dag prøver, at få brikkerne til at passe sammen til et helt puslespil, men som i alt rodet har gjort den sidste brik væk.
Min krop og min sjæl samarbejder bestemt ikke om tingene, den ene tror altid den ved bedre end den anden, men jeg skal da være ærgerligt og sige, at det såmen nok er kroppen, der giver sig oftest for den gode stemnings skyld.
Men jeg arbejder næsten hver dag med at finde opskriften på den sidste brik, en brik med de helt rigtige ingredienser lidt vilje blandet med tro, vendt i lidt håb og bagt med kærlighed.

For jo jeg vil gerne føle mig hel, jeg vil gerne vågne hel hver morgen og gå hel i seng igen hver aften. Men jeg tror ikke på, at være hel, er en fødselsret vi kommer til verden med, det kræver hårdt arbejde, der vil være udfordringer, tårer og skuffende nederlag, spørgsmålet er bare hvordan du tackler og ikke mindst bruger disse erfaringer til at skabe dig selv til en hel dig.

<

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *