En autoritet er egentlig bare et menneske

Når jeg får et migræneanfald, som jeg ikke selv kan medicinere mig ud af, kontakter Mads lægevagten. Og her er det vigtig at nævne, at han i telefonen oftest møder meget kompetente folk, der ud fra få spørgsmål sender en lægevagt. Men lige netop i torsdags, da vi igen havde brug for hjælp, bliver han mødt af en noget så arrogant, og ikke mindst provokerende mandsperson. Mads fik en lektion i hvordan lægevagten fungere og at migræne bestemt ikke var noget særligt og så absolut ikke alvorligt nok til at spilde lægevagtens tid. Hvis vi ville have hjælp måtte vi selv komme ind, han kunne endda se at vi tidligere tilbage i december 2013 selv var kommet forbi (vi var i nabolaget), men han nævnte dog ikke de efterfølgende 19 gange lægevagen har været her på matrikelen med en sprøjte.
Efter 7 min valgte Mads at afslutte samtalen efter først at have forklaret ham, at det bestemt ikke var for sjovt han ringede, at vi godt vidste og selvfølgelig respekterende at lægevagten havde travlt og at vi, som vi plejer, var villige til at vente 2-3 timer inden det blev vores tur, også selvom det først blev i nat.
Jeg kontaktede selv lægevagten igen efter 2 timer, jeg havde indtaget 25 mg morfin, pinex, kodipar og migard uden virkning, det var den selvsamme person jeg fik i røret ” ja, jeg skulle jo finde ud af hvordan jeg ville komme derind”….. Men jeg fik det som jeg ville, og en meget sød læge kom forbi et par timer senere og tog sig god tid..og vi var velkommen til at ringe igen…. Jeg har stor respekt for autoriteter og deres viden, men jeg er nødt til at tro på, at jeg ved mest om mig og for mig er det vigtig, at jeg er tro mod den viden – det er mit håb om kontrol over migrænen og netop kontrollen er vigtig for ikke at miste tanken om, at det er mig der styrer hovedpinen.
Men det har taget mig mange år at lære, at modargumentere en autoritet og ikke at være bange, for de er jo, når alt kommer til alt, bare mennesker, der også kan få lort på fingerne når de er på toilettet….

<

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *