Min Coca Cola medicin

Den er altså god nok, den der sorte sukkerholdige brusende læskedrik, har altså en effekt på migræne/ hovedpine.
I 3 måneder er min morgen startet med en kold dåse Coca Cola. Måske det ikke lige falder i god smag hos læger, tandlæger, men det har altså kickstartet min dag til en god dag og forebygget større migræneanfald. At det så derimod er blevet til lidt for meget Coca Cola, og langt mere end den halve liter om ugen der tilrådes, er en anden historie.
For den er altså også god nok, du bliver afhængig af Coca Cola / koffein. Jeg arbejder i øjeblikket på ikke, at indtage mere end 4 dåser om dagen, helst gerne kun 2-3, en god kop kaffe kan dog til tider være en erstatning, men de smager jo altså også bare godt de røde dåser.
Jeg har som noget positivt sparet kroppen for lidt ekstra piller de seneste måneder, men jeg tror nu ikke, at jeg med indtagelsen af den søde drik i stedet har gjort kroppen nogen større tjeneste og økonomisk har der bestemt hellere ikke været en besparelse. Tværtimod.
Jeg hører gerne fra jer, hvis flere har oplevet en virkning fra Coca Cola eller har nogen gode råd til at trappe ned til et mindre forbrug.

3 tanker om "Min Coca Cola medicin"

  1. Hejsa. Jeg havde for mange år siden rigtig meget migræne, men efter healing og stop af p-piller er anfaldene væsentlige reduceret og opstår som regel kun ifm menstruation og stress. Men jeg har præcis samme virkning af cola (Pepsi max) også morgenen. Vågner indimellem og er lidt tung i hovedet og der oplever jeg også at bare et lille glas cola hjælper. Måske andre ting også kunne have effekt fx kaffe eller et stort glas koldt vand, men det smager jo også bare godt Når jeg har hovedpine kan jeg næsten ikke få vand ned, synes det smager hæsligt og jernagtigt, så der drikker jeg noget mere cola i løbet af dagen.
    Så jo her opleves det samme.
    God søndag

    1. Hej Louise. Tusind tak for, at du tog dig tid til at svare. Jeg har ikke været på Bloggen længe, da jeg var i tvivl om nogen læste indlæggene.
      Jeg har egentlig også til tider haft effekt af kaffe, men som du skriver er smagen af cola bare god. Men du har ret og med det helt rigtige ordvalg, vand smager jernagtig under anfald. God weekend til dig

      1. Yep. Rart at høre fra andre med samme oplevelse af både vand og cola. Jeg har ALTID som i virkelig altid en cola i min taske. Derudover er jeg enig, vand smager kedeligt når man har hovedpine og migræne. Jeg har også det sidste år oplevet at morgen kaffe en gang imellem kan erstatte mine treo. Fandt ud af at treo oftest kan tage den tunge hovedpine jeg vågner med og ja, indimellem tyr jeg til migrænemedicin.
        God bedring og håber kuren pludselig er der.

<

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *