Min håndtering af smerte

Smerte kan ofte påvirkes af vores egne mærkværdige tanker, vi kan lindre smerten, men vi kan bestemt også forstærke den. For mig er det vigtig, ikke at give smerten magt igennem mine ofte styrende tanker. Det er ofte lettere sagt end gjort, men mine leveregler, som jeg prøver at leve efter hver gang er; at jeg kan have nok så mange ødelæggende tanker, når jeg har migræne, men hvad der sker under et migræneanfald bliver under et migræneanfald.

Du må ikke stole på dine negative smertetanker, tag afstand fra dem og prøv at være kritisk overfor dem, fordi du tænker en bestemt tanke behøver den ikke nødvendigvis at være sand. Vær så positiv du kan være i din håndtering af smerten og husk dig selv på, at det går over igen lige om lidt, men lad for guds skyld være med at tænke på, at det næste anfald snart er lige om hjørnet igen;)

Altid handler det om valg, jeg bruger selv konsekvensanalyse, når jeg skal vælge – hvad kan gå galt og hvor galt kan det i værste fald gå.
Hvad er årsagen til smerten, meningen med smerten og muligheden for at påvirke smerten, altså lindre eller forstærke den.
Jeg siger som en tommelfingerregel næsten altid nej tak til større forsamlinger, herunder nu også juleaften med den helt store familie, jeg ønsker ikke at føle angsten, angsten for at miste kontrollen over stedet og angsten for ikke at kunne håndtere de mulige situationener, der kan opstå når mange mennesker er samlet og derfor være årsagen til et migræneanfald.

En tanke kommer aldrig alene. Når en tanke bliver tænkt, står den næste og venter på at blive tænkt, et eksempel hvis jeg til vennerne siger nej tak til et arrangement, så bliver de måske skuffet, de spørger mig ihvertfald nok ikke næste gang igen, jeg bliver ikke en del af fællesskabet.
Men til gengæld så er min dag i morgen ikke i fare for et anfald, jeg får en god nats søvn, og min familie og jeg selv får så meget mere ud af mig.
Nu handler det så om at turde, tør man, at gå imod den formodede konsekvens man tror kommer, hvis man tager med.

Det hele kræver øvelse. Efter mange års valg ville jeg have valgt og ville nok stadig vælge at blive hjemme, jeg ville sikkert have hygget mig og ikke fået hovedpine dagen efter. Men frygten for det, vejer mere end at gå glip af et godt arrangement med glade mennesker og en hyggelig aften.
Jeg vælger kontrollen og trygheden fremfor et socialt liv, men det er ikke nødvendigvis den vej jeg synes, at andre skal vælge, for i stedet for, at lade smerten styre mig, lader jeg istedet ofte angsten bestemme mine valg.

<

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *