Min mand skal også være min kæreste

Mads og jeg er jo gift, jeg var kun 23 år dengang og vi kan næste år fejre vores kobberbryllup sammen. Han er min kære ægtemand, når han støtter mig, hjælper mig op igen på de mørke dage, han er min bedste ven, når han lytter til mig og prøver at forstå mig, han er mit panserglas, når han beskytter mig de gange jeg er utryg og svag, han er mine børns far, når der skal børstes tænder og smøres madpakker om morgenen og så er der selvfølgelig også de gange, hvor han bare er en møghamrende irriterende nar, for vi har da også vores uenigheder i ægteskabet og mine migræneanfald sætter også sine spor i forholdet, når de lange anfald dræner os for energi.
Men den vigtigste rolle, som egentlig nok er hovedrollen i den her opsætning er, når han er min kæreste, min skønne kæreste, når der skal hygges, forkæles, flirtes.
Vi har de sidste 5 år været i Hamburg 1-2 gange om året, det er vores pause fra dagligdagen og fra børnene, her er vi ikke mand og kone eller mor og far, men bare Mads og Marie. Vi får her tid til, at minde os selv på hinanden, se hinanden, nyde hinanden og være sammen uden afbrydelser.

Derfor er det skønt, at have muligheden for at tage afstand til de daglige rutiner og prøve at forbygge de episoder, hvor vi skændes og smækker med dørene og blive fuldt opladet igen.

Som en lille sideindskydelse så bryder jeg mig meget lidt om overraskelser og uforsiglighed, derfor er det også det samme skønne hotel, vi bor på, den samme hyggelige italienske restaurant vi spiser på, næsten de samme gader vi går på og de samme butikker vi handler i, af den simple grund, at forebygge mit humør, selve utrygheden i at vide, at jeg ikke ved noget, at jeg ikke har kontrollen, gør mig urolig og usikker og meget gal og skuffet på mig selv hvis noget går galt eller ikke bliver som forventet.
Selv gaver til jul og fødselsdage pakker jeg op i smug,for at pakke dem ind igen bagefter, så jeg har styr på min reaktion senere.
På vores ture kommer Mads dog ofte med nye, men små, input og som regel bliver jeg dog positiv og glædeligt overrasket.
Så ja, jeg ved allerede nu, at jeg igen til april næste år skal til Hamborg, bo på det samme skønne hotel, besøge den samme hyggelige italienske restaurant, shoppe i de samme butikker og skal nyde fridagene med den samme mand og jeg glæder mig.

<

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *