Når enden er god…..

Og det er min.. ihvertfald når der skal en sprøjte til. Det ender sjovt nok bare med, at det er den samme balde, der hver gang stikkes i, så jeg kan dog ikke prale med stramme balder, kun med en hård kugle i den ene.

Jeg havde migræneanfald igår, den har været undervejs de sidste 4 dage, men brød så fri fra sine lænker igår. Det var dog så tidligt på aftenen af ungerne endnu ikke var lagt i seng endnu, de var faktisk endnu ikke engang spist af. Den opgave tog farmor sig af. Nu er det egentlig kun 2. gang vi selv kører til lægevagten, de plejer at komme til os. Så jeg var lidt ambivalent med situationen og især den formentlige lange ventetid derinde, som dog til trods nok stadig var kortere end at vente på lægen hjemme. Men mine tanker blev gjort til skamme, for vi havde knap sat os, da en meget sød sygeplejerske studerende kom til mig og tilbød, at jeg kunne ligge ned i et mørkt lokale, mens hun hentede lægen. Jeg fik min sprøjte kort efter, en effektiv læge der kort have læst journalen og handlede derfra.
20 min efter sad vi i bilen igen på vej hjem til min seng og min pude.
Jeg stod op i morges, efter 12 timers meget tung søvn og er nogenlunde frisk, men jeg er træt og er stadig lidt angst for, at den skal bryde ud igen.
Så mon ikke det er på plads med en lille lur idag;)

<

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *