Det handler ikke om, hvad du er, men hvem du er

Jeg er vokset op i en familie, hvor det var naturligt, at få en uddannelse efter folkeskolen, som i sidste ende gerne skulle ende med en titel. Og netop en titel, må jeg jo erkende, er utroligt vigtigt blandt mange – også engang for mig, for bag Titel er Status. Ofte har jeg bevidst takket nej til klassearrangementer for gamle skolekammerater, hygge i børnehaven og på skolen, for jeg frygtede det simple spørgsmål “nå, hvad laver du så”. Jeg er flere gange blevet bedømt ud fra hvad jeg var og ikke hvem jeg var, så inden jeg nåede at sige “jamen jeg har desværre kun studentereksamen og 1 årig hh”, så stod jeg og talte til en ryg og konklusion fra deres side har sikkert været, så må hun være “dum”.
Men jeg er ikke dum, for jeg havde også drømme engang. Men jeg fik ikke muligheden af andre til at vise hvad jeg kunne og/eller hjælpen af systemet,da jeg havde allermest brug for den. Så udstødelsen af samfundet har nok været den dyreste pris at betale den tirsdag i januar 1999, hvor jeg fik hjernerystelse.

Mads gav mig for nylig en anden indgangsvinkel til spørgsmålet, og det prøvede jeg. Jeg fik igen samme spørgsmål til et skolearrangement, “jamen, hvad laver du så” og som noget nyt svarede jeg “jo, nu skal du høre, jeg går faktisk hjemme, har mit eget lille malerværksted, hvor jeg bruger tid, når jeg har lyst, ellers ser jeg tv, bruger tid i haven, bager til når ungerne kommer hjem, men bedst af alt, så hygger jeg mig bare”. Lige der på det skolearrangement, sad der faktisk en person og var misundelig på mig og det jeg lavede……
Så måske er jeg ikke noget, men jeg vil altid være nogen.

Hjemmedag med Njord

Nu siger jeg snart godnat efter en lang dag. Njord har været utilpas de sidste par dage. Igår, da jeg hentede ham i børnehaven, havde han både feber og en voldsom hoste – var måske lidt ærgerlig over, de ikke havde kontaktet mig. Jeg ringede til egen læge i morges og vi fik en tid. Min lille dreng havde såmen bare falsk strubehoste, begyndende halsbetændelse og mellemørebetændelse – lige der følte jeg mig måske som en lidt dårlig mor, at jeg ikke var kommet afsted med ham en dag tidligere.
Han har sovet 3 timer til middag, men har ellers selvfølgelig krævet meget opmærksomhed. Så da Wigga gør mig opmærksom på, at hun ikke synes, jeg har set hende idag, må jeg tænke kreativt….jamen Wigga, skal vi ikke lige bage en æbletærte sammen. Den bliver rigtig god og vi hygger alle i stuen foran tv’et til “Bagedysten”.
Lige idag sætter jeg pris på kun, at have 2 børn;)

Håb forude

Vi har nu, i efterhånden 2 år, selv prøvet, at tackle Wigga, når hun har haft et raserianfald, men hver gang uden at vide, om det har været en rigtig eller forkert fremgangsmåde. Det har tæret på familien og ikke mindst parforholdet, at der ikke har været en bedring eller bare en udvikling i den måde, vi har forsøgt, at klare udfordringerne på. Vi besluttede derfor, at søge råd og vejledning, Mads kontaktede PPR og vi har i dag været til møde. Meget givtigt, og egentlig lidt af en lettelse, for det vi havde gang i derhjemme var ikke helt forkert. Wigga er særlig følsom, betydende, at hun enten er ekstrem glad eller ekstrem vred, og kan altså ikke føle noget midt imellem – endnu. Indtryk fylder så voldsomt meget i hende og hun bliver hurtigt overstimuleret ved lyde, lys, mange mennesker og valgmuligheder. Vi skal prøve, at arbejde med små skridt og belønning, og ikke mindst rutiner og masser af kram og kys.
En dag kan hendes følsomhed blive en fordel for hende, men lige nu føler hun sig bare forkert og kan ikke styre sine følelser. Vi vil de næste måneder prøve os frem, med de nye redskaber vi har fået og jeg håber for Wigga og ikke mindst resten af familien, at bare en lille smule vil virke.

Nu prøver vi ihvertfald

Kender i den følelse, når I ligger i sengen om aftenen og tænker over dagen – du kan egentlig ikke huske, hvad det var dine børn fortalte dig, for du hørte ikke efter, du kan ikke huske tøjet de havde på, for du så dem ikke sådan rigtig. Sådan har jeg det engang imellem, så nu har Mads og jeg lavet den regel – ingen mobil og ipad fra kl 17-20, det skal ihvertfald prøves….

Hvornår går den væk – den hovedpine

Piller op, piller ned, piller i min mave, hvis jeg ingen piller får så kommer min migræne…..Jeg er nu på min 17.dag med on and off hovedpine/migræne. Jeg kan som regel holde det nede med kodipar og pinex – 1-2 gange om dagen, suppleret med migard. Men den konstante dunken i baghovedet tærer på humøret, jeg bliver hurtig irritabel, træt og forvirret.
Jeg er dog så heldig, at jeg går hjemme om dagen og har mulighed for at tage mine pauser inden børnene kommer hjem. Men det der hjælper på mig, er ikke sikkert det der hjælper på dig, så kom gerne med dine råd og vejledning – hvad gør du

Ørebørn

Njord og Wigga skal til ørelægen idag – Så det er tiddlig op fredag morgen, igennem Randers på det værste tidspunkt i morgentrafikken.
Men endelig er de blevet perfekte ørebørn efter utallige besøg. De har begge fået langt dræn og fjernet polypper, som mange andre danske børn – Njord som 1 årig og igen i år, Wigga først gang som 8 årig. Og hold da op en forskel det kan gøre – ikke flere sygedage og lange nætter med grædende børn.
På vej hjem, skulle de lige forkæles med er stop ved bageren, Wigga valgte en chokoladebolle og Njord, ja, det kunne jeg have sagt mig selv, en marengs fuglerede. Så der blev hygget på bagsædet inden skole og børnehave

Ny dag, ny uge

Igår var det søndag, idag er det mandag. Mads gjorde mig opmærksom st jeg nu selv helt havde klaret at drikke 3* 1,5 liter Coke cola, det eneste jeg tænkte var ” what, så er vi løbet tør” Men god som min mand er placerede vi ungerne hjemme og gik hånd i hånd i den lokale dagli’ brugs, som jo i disse dage har Coke cola på tilbud til kr 11, jeg tog 1 flaske, men Mads sendte mig blikket – tag nu bare to, så det gjorde jeg og jeg hygger mig her mandag formiddag med den sidste flaske.