Tanker fra en pårørende, del 3

Jeg prøvede sidste år, at sætte ord på et af mine migræneanfald “Migræne, som den føles, som den mærkes,som den er” Her
Nu har Mads prøvet, at beskrive det samme anfald, men set med hans øjne, hvad han følte og hvad han tænkte.
Tanker fra en pårørende – På sidelinjen er jeg, som pårørende desværre ret ofte vidne til Maries migræneanfald. Anfaldene har som skrevet i et tidligere indlæg ganske ofte en stor indvirkning på os som famile, dog uden (efterhånden) de store bekymringer. Og så alligevel, en torsdag aften, som så mange andre, jeg kommer hjem fra arbejde omkring kl. 17:00, så har vi lige en halv time inden Marie skal ud af døren, i dag til Viborg. Marie har igen den migræne, desværre ikke noget nyt, men hun plejer jo at klare det, så ingen grund til bekymring…den kom så senere…Vi, Marie og jeg har en stiltiende aftale om, at hun altid ringer, når hun er på vej hjem igen, det gør hun også denne torsdag, men der er noget galt, hendes stemme lyder forpint, meget forpint og jeg kan høre hun forsøger at skjulde, hvor ondt hun har… hun er forvirret og noget uklar i hendes tale. Straks begynder min alarmklokker at ringe, det her er ikke godt…jeg får hende overtalt til at finde et sted og holde ind. Hun skal blive der indtil jeg kommer(vil jo gerne ha’ hende hel hjem). I samme øjeblik vi har lagt på ringer jeg til mine forældre, som jeg (vi) er så heldige kun bor 500 meter fra os, beder dem hjælpe, mor kan sidde ved børnene, far kan køre mig. Tror det tog dem 5 min at komme, men hold op, hvor var de lange, nåede imellemtiden at finde tæppe, Maries uundværlige hovedpude og en cola frem og huskede også lige pillerne i farten.. far og mor kommer ind af døren og far og jeg kører i rask tempo afsted, turen tager ca. 20 min. Og hvis jeg syntes det tog lang tid inden mine forældre kom, så forstil jer køreturen. Vi kommer frem og jeg får Marie over på passageresæddet, hun bliver pakket ind i et tæppe, får puden under hovedet og et par piller inden vi kører stille og roligt hjem – kommer hjem og får støttet Marie ind og op på første sal, hvor soveværlset er, i seng med hende. God Nat min elskede, sov godt, pillerene virkede nu, Marie havde fået fred for migrænen i dag. Takkede mine forældre endnu engang for hjælpen, hvad jeg gjort hvis de ikke havde været tæt på? Vil gætte på oplevelsesen, at se hvor påvirkede Marie er/var chorkerede mine forældre en smule. Ingen kan forstille sig, hvor meget migrænen påvirker og gør før det opleves.
Mads

<

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *