Ude og hjemme igen

Jeg har været på en lille tur hjemmefra, en tur hjemmefra uden børn, uden Mads, men med mine 3 brødre, papsøster og far.
Vi har i efteråret de sidste 3 år besøgt en ny storby – Istanbul og Athen og i år gik turen til Budapest, 4 hyggelige dage med fly og hotel betalt af vores far.

Håndbagagen var let pakket til en tur med sol og varme, jeg blev dog klogere på, at jeg desværre undlod at pakke det vigtigste, min hovedpude, min dejlige hovedpude, jeg manglende den nemlig på flyveren, jeg manglede at få en lur, at pakke mit hoved ind, at lukke lyden ude og at skåne øjnene fra det kraftige lys.
Jeg manglende den på hotellet, den tynde pude der, havde ikke den samme størrelse, fylde og slet ikke den samme virkning.

Med vi havde til trods nogen dejlige dage sammen med oplevelser, gode historier og lækker mad. Det er fantastisk, at vi med familie og arbejde har mulighed for og lyst til at samles til denne miniferie.
Ingen børn, ingen mænd, ingen koner, ingen madlavning, ingen oprydning, ingen tlfopkald, bare os, med hver vores forskellighed, som vi alle kender og acceptere.

Jeg måtte desværre opgive samlingen den sidste aften, migrænen havde været undervejs et par dage, så jeg vidste, at manglende nattesøvn og ingen middagslur sandsynligvis ville få en konsekvens.
Jeg havde voltaren ampuller med hjemmefra, så det ville kun være en læge med en sprøjte der eventuelt ville blive brug for. Men anfaldet var gudskelov mildt og kort, jeg fik min pause og min ro. Min papsøster blev tilbage på hotellet og hun fik løbende beskeder fra drengene, der ønskede en status.
Så hvem jeg end skal takke, takker jeg for, at du ikke blev længere og at du ikke var værre.

Nu er vi hjemme igen efter knap 35 km i vores ben.
Vi skal afsted igen til næste år hele banden.
Milano er et bud eller måske Lissabon.
Men denne gang tager jeg min pude med.
Tak for turen, og tak for endnu et godt minde.

<

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *